Det er de fleste af os forundt at opleve en smuk solnedgang, men de færreste kan beskrive oplevelsen så andægtigt, som Aakjær kunne. Ved simple, særdeles velvalgte observationer i naturen, bliver der gradvist mere stille. Dyrene går hjem, den vedvarende summen fra bien forstummer ved vibens slag med vingen, indtil der kun er synsindtryk tilbage. Herfra bliver der stille. ”Stille, hjerte, sol går ned”.